Lærere på gymnasier og tekniske skoler i Island har nu strejket i otte dage. Forhandlingerne går langsomt, og i går kom der et løntilbud, der var lavere end det, der blev fremlagt i ugen før strejken startede. En ny gymnasielov træder i kraft i 2015, men det ser ikke ud til, at staten er parat til at betale for de gennemgående systemændringer den nye lov kræver, både på kurrikula og lærernes arbejdstid. Der er strejkecentre i de største byer rundt omkring i landet, det største i hovedstaden Reykjavik, hvor ca. 25% af landets gymnasielærere kommer dagligt. Et stort demonstrationsmøde bliver afholdt i løbet af de næste dage, og man regner med at demonstrationsaktiviteter eskalerer jo længere strejken varer. Moralen blandt lærerne er god, og vi bakker ikke med vores krav om en lønstigning på niveau med andre statsansatte specialister i Akademikerne.